MIT KØKKEN - OBH NORDICA SAMARBEJDE

BØJLEFRI, FINALLY

bøjlefri, finally
Mit bøjlehelvede er ovre, og jeg er lykkelig. Jeg har glædet mig uendelig meget. Hvor slemt kan det være at have bøjle, spørger uvidende mennesker, der ikke selv har haft metal i hele munden? I frygt for at lyde som en forkælet møgunge, bliver jeg simpelthen nødt til at sige, at det er en daily struggle – and the struggle is real. Og ja, jeg ved udemærket godt, at der sker tusinde andre mere forfærdelige ting rundt omkring, men hvis jeg må have lov, bare for en stund, ikke at kigge spor længere end udover min egen lille næsetip, var det frygteligt at have bøjle på.

Ganske kort om mit bøjleforløb. Jeg startede for et år siden, hvor jeg fik nogle plastikskinner kaldet Invisalign. Dem skullle jeg gå med i et halvt år, og det gik rigtig fint. Da det halve år var gået, spurgte de mig, om jeg var tilfreds. Det var jeg næsten. Jeg spurgte, hvad der skulle til for at rette overmunden en anelse mere. Til det svarede de, at jeg kunne få togskinner i overmunden, og at det let kunne klares på 6-12 uger. 6-12 uger tænkte jeg – det var jo ingenting. Så jeg sagde pænt ja tak og lod dem fylde min mund med metal. Da jeg seks uger senere kom til tjek, sagde de, at jeg nu også skulle have på i undermunden, og de kunne ikke længere give mig en tidshorisont – det ville de vente med at give mig, til jeg kom tilbage i slutningen af august. På daværende tidspunkt havde jeg ellers regnet ud, jeg ville være færdig senest midt i juli. Kæmpe nedtur. Efter de satte togskinner på i undermunden drillede det i flere måneder. Min mund var konstant revet op, og det ene sår afløste det andet. De sidste par måneder er dog gået lidt bedre, og jeg var begyndt at kunne se en ende på det.

Men for real. Togskinner er et helvede, især når man er 18 år gammel. Men hvad er det egentlig, der er så slemt, spørger de stadig uvidende? Jo, nu skal I høre;

  1. Metallet flænser din mund. Ja, man kan ligeså godt forberede sig på, at togskinner pløjer hele munden op. Det gør skide ondt, og i mit tilfælde stoppede det altså ikke lige efter en uge. Derudover får du bare virkelig ømme tænder.
  2. Halvdelen af din frokost(eller andre måltider) har det med at sætte sig i bøjlen – og der er simpelthen kun få ting i verden, der er mere ulækkert, end når nogen har mad siddende i tænderne. Ad. Nej, jeg gemmer ikke resten af min sandwich i tænderne, fordi jeg risikerer at blive sulten senere, thanks for asking, men pisse god joke ellers… No.
  3. Du render til tandlæge hele tiden. Stikker der metaltråd ind i kinden på dig? Er tråden gået op? Er du løbet tør for elastikker? Uanset hvad det måtte være, er eneste mulighed at tage et smut forbi tandlægen. Du kan tro, man kan nå at blive gode venner.
  4. Du føler dig lidt som en 12-årig. Det er selvfølgelig ikke så slemt, hvis man er 12… Men er man 18 år gammel, som jeg selv, er det ikke top nice. Dette har faktisk været det værste, hvis du spørger mig. Jeg var for nogle uger siden i byen på Sunday i København, og aldrig har jeg følt mig så flov. Vi stod på denne her lækre lækre bar, og det eneste, jeg kunne tænke på, var, at jeg havde bøjle på, og folk måtte tro, jeg var minimum fem år for ung til at være der. Jeg er normalt ikke den generte type, spørg hvem som helst der kender mig, men aldrig har jeg følt mig så malplaceret, og aldrig har jeg oplevet, at jeg nærmest ikke turde åbne munden.

Alle disse ting er årssager til, at jeg har glædet mig helt ufatteligt, til jeg var færdig. Hvor mange af jer har haft bøjle på? I er meget velkomne til at dele tips og erfaringer i kommentarfeltet til alle dem, der måske står og skal til at igang med forløbet. Desuden får min bror sin bøjle af om 14 dage, så hvis det har interesse, overvejer vi at lave et Braceface Tag på min YouTube-kanal. Er I interesserede i det?

– Marie.

7

  • Sara B

    Hej Maria
    Nu er det et stykke tid siden du lavede dette indlæg men jeg er først lige stødt på det. Jeg er selv 21 og fik invisalign på for 4 måneder siden og har ligesom dig fået 14 skinner, og jeg kan mærke at jeg ikke når at få de helt lige tænder jeg ønsker på 6 måneder, og min tandlæge udbyder ikke togskinner. Så mit spørgsmål er om du kan give mig navnet på din tandlæge da jeg syntes at det går al for langsomt med invisalign og jeg er MEGA frustreret og har virkelig brug for ekspert råd! Har du evt nogle gode råd ifht at fortsætte med invisalign (det er SÅ hårdt at have dem i 22 timer i døgnet), eller om jeg skal finde en anden tandlæge og skifte over til togskinner da jeg har hørt de er mere effektive?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofia

    Jeg har selv lige fået afvide at jeg skal have bøjle på til febuar. Jeg skal både have bøjle på i over og undermunden så det er ikke så fedt.Jeg er heldigvis kun 12 år så det er ikke så slemt. Men jeg kan ikke lide tanken om at skulle have metal i hele munden Skulle du have lavet sådan et aftryk?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det kan jeg godt forstå, det er heller ikke nogen behagelig oplevelse, men du bliver SÅ glad, når du får den af! Ja, du får taget aftryk til bøjlen :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan sagtens følge dig!
    Jeg har haft togskinner i 3,5 år (fra jeg var 19 til 22) og har netop fået dem af, og endelig bliver jeg igen behandlet som en voksen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Jeg har haft bøjle på i 2,5 år! Fik det på da jeg gik i 8 klasse og fik den af i 10 da jeg gik på efterskole. Den dag var den bedste i mit liv!! Jeg var så træt af min bøjle, så træt at jeg overvejede selv at pille den af, men det kunne man desværre ikke.
    Så tillykke med at du har fået din af, glemmer aldrig dagen det skete for mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det kan jeg sagtens forestille mig! Nej, det er noget af en process at få den ud af munden igen, haha! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

MIT KØKKEN - OBH NORDICA SAMARBEJDE