HASH

DETTE ER ET INDLÆG OM HOLDNING, HER DELER JEG MIN.

37,7 procent af drenge mellem 16 og 20 har prøvet at ryge hash, dette gælder for 28,4 procent af pigerne i samme aldersgruppe. Tallene i sig selv er høje, men min fornemmelse var egentlig, at tallene var endnu højere. I niende klasse var der ingen i min omgangskreds, der røg hash – ikke hvad jeg ved af i hvert fald. Jeg kendte da nogle stykker, der gjorde det, men ingen af dem jeg var tæt på. Jeg havde her et indtryk af, at hash ikke var særlig udbredt, og at der ikke var mange, der røg det. Da jeg så kom på efterskole, stiftede jeg bekendtskab med en pæn flok unge mennesker, der havde prøvet det. Det var ikke en regelmæssig ting for de fleste af dem, men der var overraskende mange, der havde prøvet det, hvilket på daværende tidspunkt kom bag på mig. Siden da har jeg hørt om flere og flere, der enten har prøvet det, eller gør i det på et mere eller mindre fast basis. Det kommer ikke længere bag på mig, når folk fortæller om det – det er lige før, det overrasker mere, hvis folk fortæller, de aldrig har prøvet det, og det er da skræmmende. Det er blevet frygtelig normalt, trods at stoffet i dag er ti gange stærkere, end det var i de glade 70’ere.

Jeg er modstander af det… Jeg forsøger meget sjældent at blande mig i andre folks business, og folk må helt selv om, hvad de udsætter sig selv for, men jeg skal ikke tage del i det. Der er så mange måder, hash kan ødelægge ens liv. Nej, det er langt fra alle mennesker, der får en psykose, men det er jo ikke den eneste bivirkning. Udover at det mindsker ens indlæringsevne og ens naturlige glædesfølelse, kan hash også alt for let overtage ens liv. Pludselig er det ikke længere bare noget, man gør for sjov engang imellem, pludselig er det noget, man er afhængig af, og det resulterer af og til i, at man opfører sig anderledes, end man ellers ville have gjort, og at man tager nogle anderledes beslutninger. Jeg oplevede en af mine tætteste lyve for mig i fem måneder, fordi han ikke kunne undvære at ryge hash. Det var yderst ubehageligt. Det er måske også en af de ting, der gør, at jeg har det lidt stramt med folk, der ryger hash fast og også lidt med hash i det hele taget… Samme person forsøgte også at overbevise mig om, at det ikke var noget, han var afhængig af, og at det aldrig ville overtage hans liv – i dag ryger han flere gange dagligt.

Jeg skal aldrig prøve det. Det er der mange årsager til, blandt andet er jeg et eller andet sted bange for, at det går godt. Jeg er bange for, at hvis jeg prøver det, og synes det er vildt fedt, får for svært ved så ikke at gentage succesen. Derudover er jeg desuden totalt angst for, at jeg er den ud af en million, der får en psykose – så det skal jeg aldrig. Hvad er jeres holdning til hash, og har I selv prøvet det?

– Marie.