10 TING OM MIG

Skærmbillede 2014-10-09 kl. 17.28.021. Jeg er kun blevet syet en enkelt gang. Dette var nødvendigt efter jeg gled i en plastiktallerken og uheldigvis landede i en bænk. Jeg flækkede læben og måtte derfor syes i venstre side af min underlæbe. 2. Jeg er pinligt afhængig af min telefon. Jeg lever måske af og til mit liv en tand for meget gennem den, og jeg panikker derfor, hvis jeg for eksempel ikke kan finde den. 3. I kontrast til førnævnte fact, elsker jeg at komme helt væk fra alting, nærmere betegnet mit sommerhus. Min familie har et sommerhus i Sverige. Det ligger langt inde i skoven og ved en rigtig stor sø. Dette er min eneste undtagelse for det med min smartphone, her lægger jeg det hele fra mig og nyder at slappe helt af. Jeg slapper af dér, på en måde jeg ikke kan andre steder. Der er skønt. 4. Jeg kan hverken lide øl, rødvin eller kaffe, alle tre er noget jeg har sat mig for at lære i løbet af min gymnasietid. 5. Jeg kan rigtig godt lide at sætte alting i system og skemalægge alt, der skemalægges kan. Det er ikke altid muligt at overholde hverken system eller skema, men jeg prøver ihærdigt alligevel. 6. Jeg elsker Sex And The City, både filmen og serien. Filmen er uden tvivl på min top tre over film, jeg har set flest gange(Her ligger den blandt High School Musical 1 og Deja Vu). I flere år så jeg denne, hver eneste gang jeg var syg eller i dårligt humør, den kan alle dage få mig til at smile, og jeg føler virkelig, jeg kan identificere mig med dem, trods aldersforskellen, ha ha. 7. Det er umuligt for mig at leve uden læbepomade, jeg kan blive helt panisk, hvis ikke jeg har en på mig. Det er rigtig sjældent tilfældet, da jeg har 5-7 stykker fordelt rundt i mine jakker og tasker. 8. Jeg elsker orden men er et totalt rodehovede. Det er desværre to yderst modstridende faktorer. Jeg kan rigtig godt lide, når der er pænt og ordentligt omkring mig, men det er ikke altid lige let at finde tid og prioritere oprydning, så mit værelse er på ærgerlig vis ofte kaos. 9. Jeg elsker at synge. Det er overhovedet ikke noget, jeg gør i seriøs forstand foran andre længere. Det hænder dog, at jeg til fester begynder, og så stopper jeg sjældent igen – det er også en helt anden ting. Jeg synes, det er befriende og rigtig fedt, og når det bare er mig, spejlet og min hårbørste(totalt kliché, jeg ved det) kan jeg love jer for, der bliver synget højt – kvaliteten garanterer jeg dog ikke for. 10. Min mest fjollede drøm er at kysse i regnen foran eiffeltårnet. Det er totalt kliché romance, og det er normalt slet ikke mig, men lige det, dét ville virkelig være det sødeste.

– Marie.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.