I dag var sidste hele dag i Bangla. Tanken om morgendagens hjemrejse hængte derfor over os som en grå sky hele dagen. Vejret virkede til at føle med os. Det var trist og vådt, hvilket er meget besynderligt hernede på denne tid af året. Det var som om vejret forberedte os på at skulle hjem til Danmark, men vi var bestemt ikke begejstrede ved tanken… Vi tog forbi det lokale supermarked, Lavender, hvor vi købte en bunke billige dvd’er, inden vi tog hen på ambassaden for at mødes med min fars kusine. Det var ret cool lige at se, hvor hun arbejdede. Jeg mindes ikke, at have været på en ambassade før. Herefter spiste vi frokost sammen i Nordic Club og tog hjem for at fortsætte vores Harry Potter maraton. Vi tilbragte resten af eftermiddagen samt hele aftenen begravet i tæpper og dyner foran tv’et, da vejret var for dårligt til, at man kunne lave noget som helst udendørs.

Nu render vi rundt og pakker og forsøger at organisere vores rod.. Imorgen formiddag skal vi med ungerne i international skole, så det bliver meget sjovt lige at se, hvordan det foregår dér. Bagefter er det planen lige at gå en sidste tur i området for at få det maximale ud af vores sidste timer her, og klokken tre må vi atter drage mod lufthavnen og hjem mod det kolde Danmark.
På nederste billede ses vores søde chauffør, Pujib.

Billederne er taget på mit Canon EOS 600D med et EF S 55-250mm optik og redigeret iPhoto.

– Marie.

Vi tog i går på udflugt med hele familien til et sted nogle timer udenfor Dhaka. Min onkel er direktør for Damco i Bangladesh, og vi var afsted med hans arbejde for at fejre deres 20 års jubilæum. Vi fik her muligheden for at opleve en helt anderledes firmafest. Vi ankom til frokost, og efter det var der arrangeret en masse aktiviteter. Min kusine Clara og jeg deltog i de to lege, der var for damerne. Det var begge konkurrencer, og det lykkedes os at vinde én hver, haha. Om aftenen var der show lavet af medarbejderne, der havde øvet sig på nogle meget underholdende danse. Herefter var der fyrværkeri, aftensmad og DJ. Det var rigtig sjovt at være med til. (:

Vi kørte hjem efter morgenmaden i dag, og på vejen hjem så vi Bangladesh’ længste bro. Vi var alle sammen lidt trætte, da vi kom hjem og besluttede efter frokost at se Harry Potter. Det var vildt hyggeligt. Imorgen skal vi se ambassaden, hvor min fars kusine arbejder, så det tror jeg bliver spændende.

Billederne er taget på mit Canon EOS 600D med et EF S 55-250mm optik og redigeret i iPhoto.

– Marie.

I dag har været stille og rolig. Vi tog lige et smut forbi et indendørs marked, før vi kørte mod Nordic Club, hvor vi havde bestilt spa-tider. Vi fik manicure, pedicure, hovedbundsmassage og aromamassage. Det var virkelig afslappende. Resten af familien kom hen til klubben, da vi var færdige, hvor vi drak drinks og fik noget lækkert at spise. Vi er nu hjemme i lejligheden, hvor vi pakker og gør klar til udflugt med hele familien imorgen. Vi skal med på weekend med min onkels arbejde, alle hans medarbejdere og deres familier. Der er lavet program for hele weekenden, og jeg er sikker på, det nok skal blive rigtig hyggeligt (:
Som I nok kan se, har jeg været igang med at tegne lidt i dag, haha. Glædelig valentins dag til jer alle sammen, jeg håber I har haft en dejlig dag og fortsat får en dejlig aften.

Billederne er taget på mit Canon EOS 600D med et EF S 18-55mm optik og redigeret i iPhoto.

– Marie.

I dag var vi ude og shoppe. Der er ikke meget at komme efter i Bangladesh, men t-shirts er der masser af. Rigtig mange forretninger får restlagre hjem fra brands som H&M, GAB, Calvin Klein og Abercrombie & Fitch. Hvilket vil sige, at det kan fåes latterlig billigt! Jeg fandt i alt syv t-shirts til en samlet værdi af 195 danske kroner, blandt disse var både t-shirts fra H&M og Abercrombie & Fitch. Derudover fandt jeg et gammelt Olympus kamera, som naturligvis er ude af funktion, men som efter min mening stadig ser voldomt cool ud. Dette kom jeg af med 160 kroner for, hvilket ikke er meget sammenlignet med de priser, man i Danmark tager for gamle kameraer, der ikke længere produceres. Jeg købte også en lille, virkelig fin træelefant til den overskuelige pris af 2,8 kroner.

Billederne er taget på et Canon EOS 600D med et EF S 18-55mm optik.

Imorgen holder jeg sammen med min faster og min kusine Clara single-forkæl-dig-selv-valentinsdag i Nordic Club, hvor vi bruger hele dagen i deres Spa afdeling, det bliver dejligt! (: Hvad har I af planer på valentinsdag?

– Marie.

I dag tog vi på en River Tour arrangeret af Nordic Club. Vi blev kørt til en flod lige udenfor byen i en minibus og steg så på en relativt stor båd. Her tilbragte vi de næste mange timer. Luften var frisk og lækker på floden. Langs med floden var en masse små hytter og minibyer. Vi havde et stop undervejs ved nogle gamle bygninger. Der var de sødeste børn. Jeg har en kæmpe svaghed for de her små, mørke børn, de er slet ikke til at stå for, og det kommer let til udtryk i mine fotografier. Vi havde rigtig mange timer, hvor vi bare sejlede. Dette gav til til reflektion(og søvn..). Et meget omtalt emne var i dag de arrangerede ægteskaber for de unge Bangla piger. Pigerne er mellem 13 og 16 år, når de bliver gift, alderen på manden er forskelligt, men han er meget sjældent yngre. Da vi var ude og besøge slummen den anden dag, hilste vi også på en 16 årig pige, der havde et 8 måneder gammelt barn, og så var hun gift. Det er aldrig pigerne selv, der vælger deres mand, det er forældrene. En rigtig voksen kvinde uden mand regnes ikke for meget og bliver lidt alle mænds ejendom. Derfor gifter forældrene også deres døtre væk for at beskytte dem – så er de kun én mands ejendom, ikke alles.

Imorgen tager vi med vores søde chauffør, Pujib, ud og shoppe. Det bliver vildt hyggeligt, da t-shirts er latterligt billige og man kan købe helt vildt mange fine, søde og anderledes ting til ingen penge. (:

Billederne er taget på et Canon EOS 600D med EF S 55-250mm optik.

– Marie.

Vi var tidligt oppe imorges og tog så ud for at besøge “Old Dhaka”. Resterne af husene var helt vildt fine, og naturen var langt flottere end herinde i byen. Det var virkelig sjovt at se arkitekturens foranding fra at have været de her fine, detaljerede murværker til at være så firkantede og ensartede.

Efter at have spadseret lidt rundt og nydt den friske luft(Det får vi ikke meget af her, da luften enten er virkelig hed eller kold af aircondition), kørte vi hen til et gammelt palads. Det var virkelig flot. Vi købte vores billetter og kom ind i, hvad der mindede mest om en kæmpe park. Vi var de ENESTE hvide mennesker, og ALLE gloede. Vi kom ikke mere end 20 meter ind i parken, før den første gruppe mennesker bad os stille op til et billede sammen med dem. Vi stillede smilende op til billedet og ville videre, da en ny gruppe mennesker ville have taget et billede sammen med os. Det var som om, vi var blevet tildelt en form for “stjerne status” grundet vores hud- og hårfarve, det var totalt surrealistisk. Det fortsatte i de to timer, vi gik rundt der. Konstant fulgte 15-20 unge skoleelever efter os, snakkede til os og fotograferede os med deres mobiler. Alle vi gik forbi gloede, hilste på os og forsøgte at tage billede af os eller med os. Jeg må da indrømme, at det da de første 20 minutter var meget skægt at prøve, men efter en time, blev det virkelig mærkeligt. Der var en helt masse små, fine boder, og det var umuligt at føre en samtale med nogle af indehaverene, da der hele tiden kredsede folk om os. Det var en super sær oplevelse…

Til sidst besluttede vi at forlade markedspladsen og paladset og køre hjem. Det tog os tre timer at køre de 26 km hjem til lejligheden dels grundet den sindssyge trafik og dels grundet demonstrationer mod regeringen. Vi havde jo så på vejen hjem masser af tid til at observere vores omgivelser og de mennesker, der farede rundt mellem bilerne. Der var frygtelig mange “Rickshaws”, som er en slags cykel-taxa. Rigtig mange er selvstændige og kører enten rickshaw, har en lille forretning eller samler affald. Det er et samfund, hvor det virker virkelig svært at slippe af med den sociale arv. Har dine forældre end lille bod i slummen, er det højest sandsynligt også dér, du kommer til at gøre “karriere”. Rigtig mange er født i et område uden muligheder, og det sætter virkelig tingene i perspektiv. Det er et spørgsmål om at overleve og om at kunne forsørge sin familie.

Billederne er taget på Canon EOS 600D med EF S 55-250mm optik og redigeret i iPhoto.

– Marie.

Vi tog i dag en guidet tur til en lille slum-by i udkanten af Dhaka. Vi skulle sejle med en lille båd derover(ses på billede 1), den vippede frygteligt, og jeg var rædselslagen for at falde i det ret ulækre vand. Vi nåede sikkert over på den anden side og blev vist ind i en lille slumskole, hvor 80 børn i dag var i skole. Det var en kæmpe oplevelse, jeg har aldrig før prøvet noget lignende. Vi hilste på de glade børn og deres lærere, fik lov at sidde med under noget af undervisningen og fik lov at servere deres frokost for dem. Magen til taknemlighed skal man lede længe efter! Vi havde taget en helt masse appelsiner med derud, og delte også dem ud til børnene, der pænt sagde tak. Det var manden Babul, der viste os skolen. Det var også ham der for mange år siden havde startet den. Da han startede hans første skole, måtte han gå fra hus til hus for at overbevise forældrene om, at skolegang var en god idé for deres børn. Nu er det blevet sådan, at han bliver nødt til at sige til folk, at der simpelthen ikke er flere pladser. Skolerne får ingen penge af staten og lever af sponsorer. Arla sponsorerer fx. den skole, vi i dag besøgte.

Senere blev vi vist rundt i de smalle gader af den store slumby. Det var en labyrint af blikskure og bitte små forretninger. Mit kamera blev hurtigt populært, og børnene kredsede om os i store flokke – vilde efter at blive fotograferet. Det var alt sammen en helt unik oplevelse – klart noget af det vildeste, jeg i mit liv har oplevet. Det var fantastisk at møde alle de søde børn, og høre Babuls historie. Det var en fantastisk mulighed, og jeg er virkelig glad for vi fik lov at komme derud. (:

Billederne er taget på Canon EOS 600D med EF S 18-55mm optik og redigeret i iPhoto.

– Marie.

Jeg blev fredag morgen vækket af en højlydt mandestemme, der kaldte til bøn – dette sker rigtig mange gange om dagen… Vi skulle til et arrangement kaldet “International Fair” på mine fætre og kusines skole, og vi valgte at gå de 2,2 km derhen. På vejen mødte vi en flok virkelig søde børn (dem der optræder på billede 4, 5, 6, 7, og 9), da vi gik forbi dem, råbte den kønne, mørkhårede pige “HI. HI. HI.”. Efter at have fotograferet de noget så fotogene børn, gik vi videre, men de kære børn løb efter os. De var slet ikke til at stå for, og det var svært at komme videre, men videre skulle vi. På vejen var en masse boder og gadesælgere, der solgte frugt, fisk og grøntsager. De var alle meget begejstrede for vores store interesse i at få lov at fotografere dem. Alle vi passerede kiggede forundret på os og vores blonde hår, smilte stort og hilste på os. Det var en helt speciel, men meget anderledes følelse. Der var så meget liv, og langt de fleste virkede virkelig glade, trods de dårlige forhold og meget beskidte omgivelser.

Vi spiste aftensmad til et arrangement i “Nordic Club”, som er en klub, dem vi bor hos er medlem af, der stiller en masse faciliteter til rådighed. De holdte “Youth Party”, som indeholdte mad, en masse optrædende børn og god musik – det var rigtig hyggeligt.

Min computer havde netproblemer hernede, og det var derfor ikke muligt at poste indlægget i går, som planlagt. Vi har været ved poolen i Nordic Club hele dagen i dag, og der vil derfor ikke blive lavet en “Day 3#”. Imorgen er det planen at skulle ud og besøge et rigtigt slumkvarter, hvilket helt sikkert bliver en anderledes og nok også lidt voldsom oplevelse.

Billederne er taget på et Canon EOS 600D med EF S 55-250mm optik og redigeret i iPhoto.

– Marie.

Jeg fløj klokken 14.45 dansk tid i går og ankom til Bangladesh’ hovedstad Dhaka, hvor jeg skulle bo i dag klokken 9.30 Bangladesh tid. En masse timer i fly var overstået. Først med fly fra Kastrup til Doha og så fra Doha til Dhaka.

Jeg havde hjemmefra en forestilling om, at jeg ville være okay med den fattigdom, jeg vidste her var, og med folk der tiggede osv. Men da først man var i det, føltes det SÅ underligt. Det var et totalt kulturchok! Vi blev mødt i lufthavnen af min fars kusine, som vi bor hos. Vi skulle køres ind til deres lejlighed, og turen var en surrealistisk oplevelse. Det var som om, man blev plantet midt i en scene fra Slumdog Millionaire. Folk sad på taget af busser og toge, og hver gang bilen holdte stille, stod der mennesker og tiggede og bankede på ruderne. Det var ældre mænd, kvinder med spædbørn og helt unge børn, der alle ønskede en smule penge. Det var vildt svært ikke at kigge på dem og vildt svært at ignorere dem. Det sidste stykke vej ind til lejligheden var spærret, da de var igang med at lægge kloak. Dette foregår ikke helt på samme vis som i Danmark. Alt er med håndkraft, da det er billigere at betale ti mænd end at leje maskiner. De ruller de her kæmpe sten-rør hen til stedet og hejser dem ned med bambusstativer, som vist på billederne. Jeg var fysisk til stede, men mentalt var jeg slet ikke kommet endnu.

Da jeg var kommet mig over chokket, og jeg var blevet til mere tryg ved situationen, tog vi ud til et lille indendørs marked. Tingene dér er utrolig billige! Jeg købte bla. en fotobog til hvad der svarer til 40-50 danske kroner, mens de andre købte tørklæder til den halve pris. Vi havde ingen søvn fået, da de fem timers tidsforskel havde taget vores nattesøvn, og de resterende timer var det svært overhovedet at få lukket et øje i flyet.

Billederne er taget på Canon EOS 600D med EF S 55-250mm optik og redigeret i iPhoto. Jeg vil rigtig gerne høre, hvad I synes. Jeg vil nu spise med min kære familie, og så vil jeg sove, ha ha. Følg med på Bloglovin for flere indlæg.

– Marie.

Taget med Canon EOS 600D med EF S 55-250mm optik.

Jeg rejser til Bangladesh imorgen, hvor jeg skal bo hos noget familie de næste par uger. Jeg regner med internet dernede, så jeg løbende kan opdatere jer med billeder og beretninger fra en helt anderledes del af verden. Jeg glæder mig simpelthen så meget. (:

– Marie.