Bangladesh Day 5#

Vi var tidligt oppe imorges og tog så ud for at besøge “Old Dhaka”. Resterne af husene var helt vildt fine, og naturen var langt flottere end herinde i byen. Det var virkelig sjovt at se arkitekturens foranding fra at have været de her fine, detaljerede murværker til at være så firkantede og ensartede.

Efter at have spadseret lidt rundt og nydt den friske luft(Det får vi ikke meget af her, da luften enten er virkelig hed eller kold af aircondition), kørte vi hen til et gammelt palads. Det var virkelig flot. Vi købte vores billetter og kom ind i, hvad der mindede mest om en kæmpe park. Vi var de ENESTE hvide mennesker, og ALLE gloede. Vi kom ikke mere end 20 meter ind i parken, før den første gruppe mennesker bad os stille op til et billede sammen med dem. Vi stillede smilende op til billedet og ville videre, da en ny gruppe mennesker ville have taget et billede sammen med os. Det var som om, vi var blevet tildelt en form for “stjerne status” grundet vores hud- og hårfarve, det var totalt surrealistisk. Det fortsatte i de to timer, vi gik rundt der. Konstant fulgte 15-20 unge skoleelever efter os, snakkede til os og fotograferede os med deres mobiler. Alle vi gik forbi gloede, hilste på os og forsøgte at tage billede af os eller med os. Jeg må da indrømme, at det da de første 20 minutter var meget skægt at prøve, men efter en time, blev det virkelig mærkeligt. Der var en helt masse små, fine boder, og det var umuligt at føre en samtale med nogle af indehaverene, da der hele tiden kredsede folk om os. Det var en super sær oplevelse…

Til sidst besluttede vi at forlade markedspladsen og paladset og køre hjem. Det tog os tre timer at køre de 26 km hjem til lejligheden dels grundet den sindssyge trafik og dels grundet demonstrationer mod regeringen. Vi havde jo så på vejen hjem masser af tid til at observere vores omgivelser og de mennesker, der farede rundt mellem bilerne. Der var frygtelig mange “Rickshaws”, som er en slags cykel-taxa. Rigtig mange er selvstændige og kører enten rickshaw, har en lille forretning eller samler affald. Det er et samfund, hvor det virker virkelig svært at slippe af med den sociale arv. Har dine forældre end lille bod i slummen, er det højest sandsynligt også dér, du kommer til at gøre “karriere”. Rigtig mange er født i et område uden muligheder, og det sætter virkelig tingene i perspektiv. Det er et spørgsmål om at overleve og om at kunne forsørge sin familie.

Billederne er taget på Canon EOS 600D med EF S 55-250mm optik og redigeret i iPhoto.

– Marie.