LYKKE, LIGEGYLDIGHED OG SAVN

Lykke. At føle lykke. At være lykkelig. Lykke i sig selv er en ubestemt faktor. Et ’X’ der ikke bare kan regnes ud. Lykke er ikke en størrelse eller noget konkret, men noget flagrende, svævende, vi måske aldrig finder ud af, hvad er. Lykken er det, vi søger, men hvad er det, vi vil opnå? Er vi da ikke lykkelige i vores søgen? Og er man ikke lykkelig, er man så ulykkelig, eller ligger der noget gemt i distancen mellem de to modsætninger? Måske er det jagten på lykke, der gør os ulykkelige. I denne konstante søgen, glemmer vi måske at stoppe op og fornemme vores egen lykke. Smage på lykken, som var det et bolche, dufte til vor egen lykke, som var det en blomst. Tanken om, at vi ikke er fuldendte, at der er noget, vi må opnå først, det er måske den, der hæmmer os, fordi vi har for stor fokus på, hvor vi er på vej hen, istedet for hvor vi står nu. Måske er det det, der forhindrer vores egentlige lykke. Men hvornår ved man, om man har fundet denne’lykke’. Hvornår er man fuldendt? Hvornår er man lykkelig? Hvad hvis man aldrig finder lykken? Hvad er lykke egentlig? Hvis lykken ikke er en størrelse eller noget bestemt, hvad er den så? Ifølge den danske ordbog beskrives begrebet lykke således: [ Følelse af dyb glæde over og stor tilfredshed med den (livs)situation man befinder sig i ]. Lyder det ikke opnåeligt? Lykke må bestemt være opnåeligt.

Uanset hvilken størrelse lykke nu måtte være, er ligegyldighed en helt anden. Dér hvor lykke tit indeholder fælleskab, kan ligegyldigheden dræbe netop det. Ligegyldighed slår fælleskab ihjel i sin egenskab af netop ligegyldighed. For ligegyldighed dræber ikke fællesskabet bevidst for at destruere eller ødelægge, det sker helt automatisk, idet man bliver ligeglad, idet man vælger ikke at tage stilling, ikke at bekymre sig, idet man beslutter, at det er ligegyldigt. Kan man føle ligegyldighed? Ligegyldighed er vel på sin vis en følelse, men det er jo en følelse af tomhed, men på en ligegyldig måde. Ikke en tomhed, man ærgrer sig over, for den er jo ligegyldig. Det at være ligeglad er en mangel på interesse og engagement, to socialt dræbende faktorer. Man kan også føle sig ligegyldig, og så er det pludselig noget helt andet. Der er miles forskel på at være ligeglad og føle sig ligegyldig. Hvis du føler dig ligegyldig, handler det pludselig rigtig meget om bekymring og betydning. En frygt for at man for eksempel ikke betyder, det man troede for en anden. En frygt for at de er ligeglade, at man er blevet ligegyldig for andre. Det er blandt andet derfor, at ligegyldighed kan virke så ubehageligt, især hvis det drejer sig om noget, man langt fra selv opfatter som ligegyldigt. Det kan være utrolig sårende, og man kan blive ekstremt frustreret, hvis man fornemmer en ligegyldig indstilling hos et andet menneske. Smil smitter, og det samme gør en ligegyldig indstilling – jeg tør næsten ikke gætte på, hvilken af de to der breder sig hurtigst.

Hvis en komplet ligegyldig indstilling står i vejen for fællesskabet, står den samtidig i vejen for muligheden for savn. Savn kan være mange ting, positive som negative. Savn kan ofte bekræfte lykke. Det kræver, at man holder af og bekymrer sig om nogen eller noget, før man kan føle savnet af dem eller det. Savn er defineret som fravær af noget ønskeligt eller nødvendigt. Savn er sundt, da det bekræfter betydningen af nogen eller noget, og desuden giver savn ofte en fantastisk gensynsglæde. Men man kan ikke savne nogen, man er ligeglad med. Vi må derfor konkludere, at savn og ligegyldighed som oftest er som olie og vand. De frastøder hinanden og kun i sjældne tilfælde, vil de have noget med hinanden at gøre.

Jeg har oplevet at føle lykke, oplevet at føle ligegyldighed og oplevet at føle savn. Min personlige beskrivelse af lykke må inkludere følgende; Lykke er, når man vågner af sig selv en tidlig morgen og ved, at man kan blive liggende, at man har mulighed for at sove videre, men vælger at stå op. Der må man ifølge mig have et rimelig lykkeligt liv. Dette gælder naturligvis ikke alle, men da jeg er det diamentralt modsatte af et morgenmenneske, lyder teorien rigtig god i mit hovede. Lykke er for mig de øjeblikke, hvor man glemmer alt det onde, alt det man skal og bør, når man føler sig tilpas og ikke kan lade være med at smile. Det er, når man omgiver sig med mennesker, man holder af, med mennesker, der holder af en, dem der ønsker dig lykken og dem, som du ønsker lykken for. Lykke er en fantastisk følelse, og det er noget helt specielt, det er derfor vigtigt at huske at stoppe op og bide mærke i disse små øjeblikke af lykke, da lykke måske ikke bare er målet, men er alt det, man oplever på vejen. Ligegyldighed er en mere ubehagelig følelse, og heldigvis ikke en, der strejfer mig tit, men af og til suser ligegyldigheden forbi mit hovede som en kølig vind. Man får lyst til at smide, hvad man har i hænderne og give op. Ligegyldighed er for mit vedkommende en ledsagefølelse til frustration. Når man ikke længere kan finde løsning på sine frustrationer, kan man måske endda ubevidst i afmagt lade ligegyldigheden tage over. Disse små perioder af ligegyldighed varer heldigvis sjældent længe af gangen og er generelt ikke en jævnlig ting. Men ubehageligt er det, når følelsen engang imellem trænger sig på. En hyppigere følelse er uden tvivl savn. Det enorme savn, der opstod i maven på mig, da min mormor døde, og det savn jeg kunne mærke, allerede inden den dag jeg sagde farvel til min efterskole, fordi jeg var forberedt på at føle det, forberedt på det kom. Man kan savne at gå i biografen, savne at male eller savne at læse bøger, men intet kan i min verden måles med savnet af et andet menneske. Både mennesket i sig selv, der må have betydet noget, siden man savner det, men også deres stemmer, deres smil eller den måde de plejede at holde om dig. Man kan få helt ondt i maven af savn. Det er som et sort hul af uretfærdighed på grund af fraværet af vedkommende, man savner. Der er stor forskel på at savne noget, man ved er væk for evigt og noget, man ved, man vil opleve igen. Det ene er absolut mere ubehageligt end det andet.

Lykke danner savn – og ligegyldighed umuliggører de to førnævnte.

– Marie.