NØGENHED

Er nøgenhed blevet et tabu? Er vi bange for at vise nøgenhed eller blot bange for at tale om det? Der er nøgenhed alle vejne, og det er efterhånden de færreste reklamer, hvor i man undgår samme. Så hvorfor er vi så forskrækkede over afklædte mennesker? Det hænger muligvis sammen med de tusinde kropsidealer der er malet op og ned alle vejne. Hvis man ikke føler, man ser ‘rigtig’ ud, har man måske også sværere ved at acceptere sin egen nøgenhed og dermed også sværere ved at acceptere andres? Jeg tror generelt blufærdighed er væsentlig mere udbredt blandt piger end det er blandt drenge. Der er helt sikkert også blufærdige drenge, men generelt set tror jeg, langt flere piger føler sig generte og føler sig forkerte, måske endda tangerende til flove over deres krop, og mister derfor lysten til at vise sig foran andre, måske endda til at vise sig overfor sig selv. Det er ærgerligt. Ærgerligt at nogen skal have det sådan og ærgerligt, at det går udover nøgenheden som begreb, for nøgenhed er i mine øjne en utrolig smuk ting. Forstå mig ret. Jeg synes ikke det er smukt når lidt for unge tøser render i byen i lidt for korte kjoler og lidt for nedringede toppe i troen på, at den påklædning vil få dem ind flest steder. Det er slet ikke det, jeg kalder smukt. Det er diskret nøgenhed, det lyder måske fjollet. Det er nøgenhed på en sofistikeret måde, hvor det ikke bliver vulgært eller pornografisk, bare ‘bart‘.
Jeg har altid haft det helt okay med andres nøgenhed og aldrig følt mig forarget eller provokeret fordi en eller anden smed trøjen, eller det der var værre, ha ha. Jeg har derimod aldrig været fan af min egen nøgenhed. Jeg er meget blufærdig i forhold til mig selv, og der skal rigtig meget til, før jeg er komfortabel med at klæde mig af foran nogen, hvad enten det er drenge eller piger. Jeg har altid syntes, mine veninder var pænere end mig, flottere skruet sammen. Jeg har nok også altid vejet lidt for meget, og det tager bare noget af selvtilliden, det gør det da, og er man ikke tilfreds med sin krop, er det også svært at turde vise den frem. Jeg vil gerne runde af med at sige, at jeg i løbet de sidste måneder er begyndt at etablere et mere naturligt forhold både til kost og motion men også til min krop, og mit syn på mig selv er i konstant udvikling. Jeg er ikke tilfreds, men jeg på vej til at blive det – for første gang på en rigtig sund måde. Jeg har også en idé om, at hvis man passer på sin krop og er bevidst om, hvad man spiser og om at dyrke motion, så får man det også bedre med sig selv, selvom der stadig er noget tid, til man når sit mål.

Hvad er jeres forhold til nøgenhed, til andres og til jeres egen?

– Marie.