VENSKAB

Hvad definerer venskab, og hvad vil det egentlig sige at være venner? Er man venner, fordi man er det på Facebook eller venner, fordi man ses hver dag? Ifølge Den Danske Ordbog defineres ordet “Venskab” således: [ Nært, fortroligt og tillidsfuldt forhold mellem to eller flere personer ]. Hvis dét er et venskab, kan jeg allerede nu frasortere langt størstedelen af Facebook-vennerne. Jeg tror derimod, der er et andet udtryk, der i højere grad dækker over alle de virtuelle venner, nemlig bekendtskaber. Bekendtskab: [ Det at have kendskab til nogen eller noget ]. Dette lyder i mine øre mere, som noget jeg ville betegne mange af mine venner på det sociale medie som. Nu da de fleste bekendtskaber er sorteret fra, står vi tilbage med alle de, man har kontakt med i den virkelige verden, alle de man omgåes med. Hvor mange af disse mennesker er så egentlig dine venner? Er man venner fordi man ses dagligt? Det vil jeg ikke nødvendigvis mene. Har man et reelt venskab, gør tid ingen forskel. Man kan skilles i måneder, sågar år, og når man mødes igen, vil den forbipasserede tid ikke kunne mærkes, man vil falde helt tilbage i gamle, trygge, og for det meste behagelige rammer. Det er sådanne venner, der accepterer, at der af og til går lang tid mellem opkaldene og endnu længere mellem besøgene. Det er dem der forstår og holder af ligegyldig hvad. Dem der tager dig, som du er og ikke forsøger at forme dig til den person, de synes, du skal være. Dem i hvis øjne, du er præcis, som du skal være.
Findes der et loft for antallet af venner? Hvor mange venner kan et menneske egentlig have, før de istedet må kategoriseres som bekendtskaber, og hvor mange bedste venner, før det egentlig bare er venner? Jeg tillader mig at gentage en problemstilling, jeg her på siden før har nævnt. “Hvis man er bedste venner med alle, er man så overhovedet bedste venner med nogen?”. Bekendtskaber, venskaber og bedste venner – det er tre begreber med særdeles flydende grænser. Det er ikke ligesom lille, mellem eller høj, hvor antallet af centimeter du er afgør, hvilken kategori du havner i. Hvornår går man fra at have et bekendtskab til at have en ven, og hvornår kan denne ven kategoriseres som en ‘bedste’. Er det dem, du smiler til, når de passerer på gangen, dem du giver et kram i forbifarten, dem du stopper op og snakker med i de få minutter du har, inden du skal være til time, eller dem du er ivrig efter at fortælle den hemmelighed til, du ikke kan dele med nogen andre?
Hver morgen, når jeg går i skole, passerer jeg den samme mand. Første gang jeg så ham, var han blot én af mange mennesker, man møder i forbifarten hver dag. Da han så passerede mig noglelunde samme sted dagen efter, virkede han pludselig ikke fremmed på samme måde, da jeg kunne genkende ham. Nu har jeg efterhånden passeret ham mange gange, og det er samme sted, samme tid, hver morgen. Vi smiler forsigtigt til hinanden, og jeg tog mig selv i den anden dag at overveje at sige godmorgen til ham, da han er begyndt at føles som en bekendt, skønt jeg ikke engang kender hans navn. Er han i virkeligheden blevet netop det, en bekendt? Og kan man have et bekendtskab til én, man aldrig har talt et eneste ord med? Det brugte jeg en del af den kølige vej i skole på at overveje den anden morgen. Måske er det slet ikke så vigtigt, hvor mange eller hvor få venner man har, bare det er de rigtige?

– Marie.