MYANMAR DAY SEVEN

Den sidste dag tog vi først i en forretning, Fie og Maria havde anbefalet. De bor her og ved, hvor man kan finde nogle gode sager. Det lykkedes bestemt også os alle sammen at finde masser gode ting, vi kunne tage med hjem – både til os selv og alle vi måtte ville have gaver med til. Det var en sjov forretning, der lavede det hele af alle mulige former for genbrugsmaterialer, og det var til yderst overskuelige priser. Derefter gik vi en tur på markedet, hvor jeg fandt et par gamle kameraer til min samling og et par andre lækre ting, og så gik turen atter mod lufthavnen. Turen hjem gik faktisk rimelig stærkt. Dér hvor vi på vej herned mistede vores nat, fik vi her foræret seks timer ekstra, hvilket passede mig helt udemærket. Der var gode film på flyet og kun en enkelt mellemlanding, så før vi vidste af det, stod vi i Kastrup Lufthavn. Det var rigtig underligt at sige farvel til mine fem rejsepartnere. Vi havde kun kendt hinanden en uge, men da det var besværligt at få fat i omverdenen, havde vi undervejs støttet os meget til hinanden. Det er naturligt nok, at man i sådanne situationer har brug for at snakke med nogen, om de ting, man oplever, og det var vi gode til at bruge hinanden til, hvilket gjorde, at vi på denne ene uge, kom ret tæt på hinanden. Da vi ikke rigtig vidste, hvornår vi ville ses igen, var det helt underligt at sige farvel.
Det hele er gået så hurtigt, men vi har samtidig nået helt ufattelig meget. Jeg er fyldt af indtryk, det er vi vidst alle sammen. Jeg har det også lidt underligt med bare at skulle tilbage til min helt normale hverdag. Flere af de andre er så heldige, at de får lov at arbejde videre med Danmarks Indsamling eller Dansk Flygtningehjælp, hvor imod jeg får lov at tage tilbage til mine matematik- og dansktimer på gymnasiet. Jeg har fået ekstremt meget ud af denne uge, og jeg er vildt taknemlig for at have fået muligheden for at opleve alle de ting. Jeg føler mig utrolig priviligeret. Tak for denne gang Myanmar. Det var en stærk oplevelse.

– Marie.