VI KAN GØRE EN FORSKEL

At være ung er at have livet foran sig. Et liv fuld af håb, drømme og forventninger. Fuld af frihed til at træffe både gode og mindre gode valg. Vi er fantastisk priviligerede i Danmark. Vi har frihed til at have venner og interesser uden for hjemmet. Frihed til at vælge og tage en uddannelse. Unge i Myanmar har ikke meget at håbe på, drømme om eller forvente. Deres muligheder er stærkt begrænsede. Piger på min alder lever nærmest indespærrede. De tager sig af de huslige pligter og kan kun sjældent forlade hjemmet – og kun for et par timer ad gangen.

Ofte, når tingene ikke bare glider, så bliver fællesskabet styrket. Sådan var det også på efterskolen, og i Myanmar opleves det i en endnu mere ekstrem grad. Især børnene passer på hinanden. Midt i kaos spirer kærligheden – de holder virkelig sammen. Græder et barn, er der straks et større barn, der tager det op og trøster. Børnene er som een stor familie – fuldstændigt som vi følte os på FAAE. Fællesskab og omsorg for hinanden betragtede vi som vigtige værdier på efterskolen – i Myanmar får de begreber en helt ny betydning.

Det har gjort stort indtryk på mig at møde nogle af de mennesker, i hvis liv vi har gjort en forskel. Rejsen har åbnet mine øjne for, hvordan nogle menneskers virkelighed ser ud – og for hvor mange muligheder vi har i Danmark. Den har motiveret mig til at ville involvere mig i nødhjælp og givet mig lyst til at bruge de muligheder på at hjælpe steder som Myanmar. Alle kan gøre en forskel! Selv de mindste beløb gør en kæmpe forskel på den anden side af jorden. Blot det at være med til at sprede budskabet hjælper. Vi kan redde familier i lande, der ikke er ligeså heldige som os. Vi kan være med til at give mennesker i verdens brændpunkter nogle af de samme muligheder, som vi har. Hvis vi hjælpes ad, kan vi gøre verden til et bedre sted!

Af Marie Vagn-Hansen